Digital Phillotaxy

Kontekst /  Hankook Tire Headquarters, Seoul, KR

Kunde / Fosters and Partners for Hankook Tire

Kategori / Permanente Installationer

Rolle / Projekt og Design Lead, Jason Bruges Studio 

År / 2020

Lysinstallationen, der spænder på tværs af det 16 meter bredde atrium er udformet som en trækrone, der skaber en barriere der med skiftende transparens filtrerer lyset ved ankomsten og reflekterer lyset når man fra de øvrige etager kigger ned gennem bygningen. Bladene består af en blanding af specialfremstillet transparente LED farve paneler og monocrome LCD shutters der tilsammen kan skifte karakter og afspejle årstiderne. 

Ved ankomsten til receptionen modes gæsterne af et dynamisk skiftende lysspil inspireret af de forskellige typer af dæk som Hankook Tire designer og producerer. 

Installationerne er tænkt som en forlængelse af det arkitektoniske koncept og skal være med til at styrke oplevelsen af brandet når kunder bevæger sig fra gadeniveau og op mod bygningens niveau 1, hvor receptionen er placeres. 

Begge installationer er lavet i tæt samarbejde med Fosters and Partneres og forventes åbnede i 2023.